Velkommen til 2. Sæson af Fredericias volleyball klub!
Holdet:
Holdet er for alle køn og alle aldre over 15. Vi er en bred vifte at forskellige mennesker og niveau’er på banen. Vi har siden opstart i oktober 2024, forsøgt at skabe et godt fællesskab, hvor vi alle glæder os til at komme til træning.
Som noget nyt i år, vil vi grundet flere efterspørgelser, forsøge os på, også at opstarte et damehold! Træningen vil foregå samme tid og sted som mixholdet. Holdene vil spille i hver sin ende af hallen, men vi forventer at have nogle fælles opvarmnings-og træningsøvelser. Umiddelbart er der ingen aldersgrænse på holdet, så hvis du er interesseret, så kom og prøv!
Træningstider:
Vi har fået faste træningstider for hele sæsonen; onsdag og fredag kl 19-21.
Onsdage foregår i Bøgeskovhallen, Bøgeskovvej 73C
Fredage foregår i Fredericia Idrætscenter, hal 3, Vestre Ringvel 100
Ændringer i planen vil blive slået op i vores facebookgruppe
Kontingentpriser:
Vi har i år lavet både en årlig og halvårlig kontingentmulighed, og vi tilbyder derudover 20% rabat for folk mellem 18-25 år. Vi har også en dagsbilletmulighed, til dem som bare er interesserede i at deltage i en enkelt træning her og der.
Turneringer:
Vi har som hold tilmeldt os Fyns-mix-kreds turneringsserien igen i år, og forventer at spille i C/D-rækken. Vores super engagerede træner, håber på vi slutter i B-rækken. Turneringer er for dem på holdet som tilmelder sig, så det er ikke tvang, hvis man kun er interesseret i at deltage i træningen. Dog er turneringerne en virkelig fed oplevelse, og vi tager afsted med konceptet om at alle tilmeldte skal have lov til at stå lige meget på banen, uanset niveau. Der vil være en masse enkeltdags-stævner, som vi har mulighed for at deltage i også.
Kontakt:
Instruktør
Mathias Henriksen
40 74 91 33
Hvis du skulle have spørgsmål, er du velkommen til at komme til træning og snakke før opstart. Du kan også altid finde og kontakte os på facebook